Autosource Group opruster med ny CFO
Vi er stolte af at kunne meddele, at vi er blevet endnu et fagligt fyrtårn rigere på direktionsgangen. Tommy Sørensen, tidligere Intersport-direktør, er nemlig pr. 01.09.2022 tiltrådt stillingen som CFO.
Naturligt step i udviklingen
Autosource Group har i de seneste år haft fokus på udviklingen. Vi er gået fra at være et klassisk bilhus til at være en hurtigvoksende og flerstrenget SaaS- og techvirksomhed, der leverer innovative softwareløsninger til autobranchen. Den hurtige udvikling kalder derfor naturligt på endnu flere dygtige profiler, der kan sikre, at koncernen fastholder den helt rette kurs selvom, der er fart på udviklingen.
”At Tommy Sørensen tiltræder stillingen som økonomidirektør, er en strategisk beslutning, som skal sikre, at vi fastholder den helt rigtige kurs. Han skal i tæt samarbejde med resten af direktionen og bestyrelsen kaste nyt lys på en række processer .” Fortæller VP, Jonas Pasgaard Krogh.
Solid erfaring fra flere topposter
Tommy Sørensen kommer med en stærk erhvervsmæssig portfolio, hvor han senest har siddet i stillingen som Managing Director i den danske del af det internationale Intersport-brand. Tommy har en revisionsmæssig baggrund, og har samlet set arbejdet ni år ved henholdsvis Ernst & Young og KPMG.
Herudover har Tommy et afsæt i bilbranchen, da han tidligere har været en del af P. Christensen, hvor han blandt andet har været med til at vækste og udvikle forretningen som CFO.
Autosource Group er derfor ikke i tvivl om at Tommy er den helt rette kandidat til stillingen, og at han har en masse kompetencer samt solid erfaring, som vil gavne koncernen på flere forskellige niveauer.