Autosource Group tager næste skridt: Ny stærk vækstpartner skal accelerere europæisk ekspansion
Den fynske softwarekoncern Autosource Group – Danmarks største IT-selskab målrettet bilbranchen – er klar til at tage næste afgørende skridt i sin vækstrejse. Efter flere års strategisk arbejde og målrettet søgen har virksomheden nu fundet den rette vækstpartner, der skal være med til at realisere ambitionen om at skalere den danske succes til resten af Europa.
Autosource Group blev grundlagt med en klar ambition om at digitalisere og forenkle nogle af bilbranchens mest komplekse processer. I dag er virksomheden markedsleder i Danmark inden for beregning af registreringsafgifter, bilværdier og splitleasing – og har udviklet sig til en central digital infrastruktur for store dele af autobranchen.
Med mere end 1.000 CVR-numre i autobranchen som kunder, cirka 65 medarbejdere og over 100.000 biler suser gennem systemerne hver måned har Autosource Group opbygget en unik markedsposition. I dag beregnes der mere end 30.000 afgifter/handelspriser om måneden, og siden starten er der gennemført mere end 1,3 millioner handelspriser.
“Vi har gennem mange år haft en meget klar strategi: Først at opbygge en stærk, markedsledende position i Danmark – og dernæst tage det fundament med videre ud i Europa,” siger grundlægger og CEO Kent Bernsdorf.
Autosource Group står blandt andet bag Danmarks største leasingplatform, Find Leasing, den markedsledende splitleasing-software, forsikringsformidlingen ASG Care samt 1001 Biler, der dagligt understøtter beregning af biler fra det tyske til det danske marked.
Gennem de seneste år har Autosource Group desuden gennemført strategiske opkøb – særligt i Tyskland – som led i forberedelsen til international skalering.
“Vi har bygget Autosource Group til at kunne skaleres. Med den nye partner får vi både kapital og kompetencer til at accelerere udviklingen, uden at det ændrer på vores måde at drive forretning eller vores fokus på kunderne,” siger Jonas Krogh, partner i Autosource Group.
Ejerskab løftes til Hawk Infinity
Som led i partnerskabet har den nuværende ejerkreds valgt at løfte deres ejerskab et niveau op, så Autosource Group fremover indgår i Hawk Infinity – en langsigtet, norsk investor med fokus på ejerledede virksomheder og bæredygtig værdiskabelse.
Hawk Infinity er kendt for at investere med et langsigtet perspektiv og for at fastholde eksisterende ledelser og ejerledere som aktive drivkræfter i virksomhedernes videre udvikling. Det betyder, at Autosource Group fortsætter med samme ledelse, samme organisation og samme strategi, nu understøttet af en stærk og erfaren kapitalpartner.
“Fra bestyrelsens side har det været afgørende at finde en partner, der respekterer Autosource Groups kultur, værdier og langsigtede ambitioner. Hawk Infinity deler vores syn på ejerledelse og kontinuitet, og partnerskabet giver virksomheden et stærkt og stabilt fundament for kontrolleret og bæredygtig vækst,” udtaler Torben Frigaard Rasmussen, bestyrelsesformand for Autosource Group.
For Kent Bernsdorf er partnerskabet kulminationen på mange års forberedelse: “Det her er præcis den løsning, vi har drømt om. Vi er stadig ejerledere af forretningen, vi har det samme hold ombord – men nu med mulighed for endnu mere fremdrift og langsigtet styrke,” siger han.
Fortsat fokus på Danmark og nye digitale produkter
Selvom den europæiske ekspansion nu accelereres, er Danmark fortsat et helt centralt fokusområde for Autosource Group.
“Udover at vokse internationalt skal vi fastholde og udbygge vores position i Danmark. Vi investerer fortsat massivt i nye digitale produkter og løsninger, der kan skabe endnu mere værdi for den danske bilbranche,”
afslutter Kent Bernsdorf.