Et tilbageblik på 2024
Kære kunder, samarbejdspartnere og alle, der følger vores rejse
Vi nærmer os afslutningen på endnu et spændende år, og jeg vil gerne tage et øjeblik til at kigge tilbage på de mange ting, vi har opnået sammen – og give et glimt af, hvad der venter forude.
Et år med vækst, udvikling og nye samarbejder
2024 har været et år, hvor vi sammen har opnået vækst, skabt nye muligheder og styrket vores samarbejder.
Et af højdepunkterne var, da vi nåede 1.000.000 afgifter – en kæmpe milepæl, vi kun kunne opnå sammen med jer. Samtidig blev vi kåret som Børsen Gazelle i Syddanmark og den 3. bedste virksomhed i hele landet. Det er anerkendelser, der både motiverer os og sætter en klar retning for fremtiden.
Vi har også styrket vores organisation med flere nye profiler. En vigtig milepæl har været at opruste vores bestyrelse med stærke kræfter, hvor vi har budt velkommen til Torben Frigaard Rasmussen, som med sin erfaring og indsigt bliver en værdifuld del af vores fremtidige rejse.
Internationalisering og digitale fremskridt
Vi har taget de første skridt mod internationalisering med vores ejerskab i Cardentity, som markerer vores indtog på det tyske marked. Og på hjemmefronten har vi arbejdet hårdt på at forbedre vores digitale løsninger, så de altid lever op til både branchens krav og jeres behov.
En branche i udvikling
2024 har været et år med store forandringer i bilbranchen. Med et stigende fokus på bæredygtighed og elektrificering udgør elbiler nu over 10 % af den danske bilpark. Samtidig har økonomiske udfordringer som høje renter skabt et mere komplekst marked.
Digitalisering og teknologiske løsninger spiller en central rolle i at effektivisere arbejdsgange og forbedre kundeoplevelser. Samtidig ser vi konsolidering i markedet, hvor flere opkøb og fusioner skaber færre, men stærkere aktører.
Vi ser frem mod 2025
Hos Autosource Group står vi klar til at bidrage til denne udvikling. Vi arbejder konstant på at udvikle og optimere vores løsninger, så de matcher branchens behov og understøtter vores kunder i en tid med store forandringer.
Fremtiden byder på spændende nye projekter og styrkede digitale løsninger, som vi glæder os til at dele med jer i 2025. Sammen vil vi fortsætte med at udforske nye muligheder, opbygge stærke relationer og skabe værdi i en tid, hvor innovation er vigtigere end nogensinde før.
Tak for jeres støtte og samarbejde.
Vi glæder os til endnu et år fyldt med nye muligheder og stærke relationer.
De bedste hilsner
Kent Bernsdorf
CEO, Autosource Group